En oplevelse ud over det sædvanlige
Oasen findes for at give jer gode oplevelser. Derfor arrangerer vi også fra tid til anden særarrangementer, hvor I kan opleve noget ud over det sædvanlige. I kan smage mad, I ikke har hørt om før, høre vinavlere fortælle om og give smagsprøver på deres egen produktion og blive klogere på verden omkring jer. Man ved aldrig helt, hvad man får, men det er altid et besøg værd.
Gourmetaftener
To gange om året afholder vi gourmetaftener, hvor køkkenet får frie hænder til at sammensætte en særlig menu til lejligheden, og vi inviterer vineksperter til at servere og præsentere drikkevarerne samt musikere eller foredragsholdere til at stå for underholdningen.